5 favoritter efter 5 gode år i Marbella

Martin Juncher - CEO at DC Marbella Real Estate
Martin Juncher – CEO at DC Marbella Real Estate

Stilhed er vor tids største luksus

Det er efterhånden en for mange velkendt sandhed og personlig oplevelse, at ro og stilhed er den største luksus, vi kan have. Det er mere værd en materielle værdier, og mennesker betaler i dag store summer for at overnatte i glastippier under stjernerne eller bo i en suite i Norge ud til elven langt ude i skoven. Dér, hvor man mærker sig selv, og hvor luksus er mere end fortidens statussymboler, såsom store biler, gourmet, cigarer og cognac.

Det er i den ånd, jeg udvælger mine favoritter, da jeg selv har fundet uendelig ro og lykke i naturen, så længe tilbage jeg kan huske. Fra jeg klatrede op i toppen af samtlige træer i min nærhed til, at jeg vandrede i naturen og sejlede på nogle af de reneste søer i Danmark, hvor jeg voksede op.


1) Paseoen mellem San Pedro og Marbella

Een af de mest simple men også mest fantastiske aktiviteter, man kan nyde i Marbella er at gå eller cykle på paseoen langs vandet fra San Pedro til Marbella.

Dette er efter min mening den smukkeste og mest interessante strækning på hele Costa del Sol, selvom strækningen ved La Herradura øst for Malaga er så dramatisk smuk, at den ikke kan sammenlignes med noget andet, og derfor også skal opleves.

Udover den rene luft, lyden af bølgerne, der slår mod stranden og de vidunderlige naturomgivelser med Middelhavet på den ene side og bjergene på den anden, oplever man en fuldkommen unik stemming og aktivitet.

Mennesker i alle alder fra legende børn til seniorer med gangstativ nyder at bevæge sig og blot være til på denne formidable strækning på den solbeskinnede kyst.

At iagttage mennesker, og samtidig tage sig tid til at finde et øjebliks ro i sig selv, er som balsam for sjælen og genoplader batterierne, så man kommer tilbage til familien eller sig selv med fornyet kraft og energi til sit arbejde og til de mennesker, man har nær.

Jeg er naturligvis farvet af at være vokset op i naturen Danmark, hvor jeg også havde mine favoritter i naturen omkring skovene og på søerne i vidunderlige, naturskønne Silkeborg.

Jeg har fundet pendanten her i syden og finder det uerstatteligt at benytte naturen inspiration og uudtømmelig kilde til ny vibrerende, skabende energi.

2) Refugio de Juanar og Marbella´s signaturbjerg, La Concha

Min anden store passion er bjerge. Hele dette område er intet mindre end magisk og dragende. Refugio de Juanar er et naturreservat, hvor man oplever den uberørte natur, som den altid har været. Gennemført smuk og storslået. Hvilende i sig selv. Man finder her en granskov lige bagved Marbella´s signaturbjerg, som er dateret tilbage dinosaurtiden. Selvom det lyder som en god historie, er den ikke desto mindre sand, som følge af et ganske unikt mikroklima, der bevikrer, at de store grantræer trives fremragende.

Det siges, at hovedårsagen til, at der er ganske få skovområder på Costa del Sol er, at spanierne tilbage i historien benyttede træerne til at bygge skibe af. Det gør granskoven i Refugio de Juanar, som giver samme fornemmelse, som man kan have i det nordlige, endnu mere unik.

La Concha er det bjerg, som alle ser stort set alle steder fra Marbella. Det er noget så scenerisk smukt og ganske stort. For den let trænede, kan det anbefales at trekke derop, men absolut uden små børn og med mere end nok vand i rygsækken, dvs. 2-3 L.

Jeg har været deroppe med for lidt vand, og det kan ikke anbefales. Man skal respektere området, og hvis man går på et tidspunkt af sæsonen, hvor der er varmt og solen skinner, dehydrerer man hurtigt uden tilstrækkeligt vand.

Gå derfor til, opad og nedad bjerget med respekt og vær velforberedt.

Turen derop fra La Juanar er vidunderlig smuk og en god 4 timers tur, der midtvejs giver en oplevelse på toppen med den bedste udsigt ud over hele kysten, Marbella, Gibraltar og Marokko i det fjerne. Ganske enkelt sublimt.

Vær parat til at opleve noget stort og uforglemmeligt.

Energien på bjerget er norm, og det er interessant at formen på bjerget, ifølge Feng Sui, symboliserer tyveri og bedrag, hvilket jo nogle også forbinder med de upålidelige og tyvagtige, som Marbella også tiltrækker.

Jeg tænker netop, at du i bestigelsen overkommer og overvinder den psykologiske og som oftest ikke reelle géne, du kan opleve ved Marbellas´s bedrageriske karaktertræk.

3) Castellar de la Frontera

Sidst hele familien bevægede sig ud på dette forunderlige sted, der giver dig følelsen af at være tilbage i eller ihvertfald tæt forbundet med Middelalderen, er kun få uger siden. Dér var vi heldige at finde en cellokoncert, vi sjældent vil glemme. En lokal original, der ligeså godt kunne have levet side om side med musikviruoser på Leonardo Da Vinci´s tid, spillede så meditativt smukt, at hele familien var fortryllende tilstede i nu´et og berørte af nærværet.

Ved Sotogrande og lidt ind i det grønne bakkede landskab ligger mellem frugtplantagerne en borg fra middelalderen.

Med udsigt udover en smuk bjergsø, klart view til Gibraltar, kysten og de store grønne bakkede vidder sidder man og drømmer sig hen til andre tider i historien og bliver inspireret i et vingesus af dyb historic, fordums mystik, storhed og eftertænksomhed.

I dette lille borgmiljø kan man både spise og hygge sig i kunstneriske og let hippeagtige omgivelser.

4) Tarifa

På den anden side vest for Gibraltar ud mod Portugal ligger Surfers Paradise, Tarifa.

Dette er åbningen til Atlanterhavet, hvor stranden, sanddynerne, bølgerne og vinden giver en stærk og frisk naturoplevelse.

Dette er, modsat det lidt mere romantiske Middelhavsmiljø, et sted hvor man surfer og kæmper med naturens kræfter. Det er stort og råt, men fascinerende og forfriskende.

Kvaliteten af seafood fra den store Atlant er urørlig og stedet er i det hele taget præget af ren natur og naturlig, immateriel livsstil, modsat Marbella, der er det modsatte medmindre man kender stedet og dermed forstår helheden, naturen og balancen bag.

5) La Herradura

Ude mod Nerja, øst for Malaga, ligger La Herradura. En helt anderledes lille ren og smuktbeliggende by helt ud til Middelhavet.

Hvor bjergene i Marbella grænser op til byen, grænser de ud til havet i La Herradura. Dette skaber et dramatisk landskab af store smukke klippeformationer lige ud til havet.

Stranden er ren og vandet er klarere. Den gode visabilitet gør stedet kendt blandt dykkere, som man ser en del af.

La Herradura er en forfriskende oplevelse og noget helt andet end de andre 4 favoritter.

MJ