5 gode råd efter 5 spændende år i Marbella

Martin Juncher
Martin Juncher

5 gode råd og 5 spændende år i Marbella

Vi har fået vores lærestreger og gjort vores erfaringer. Hvis du overvejer at flytte til Costa del Sol, og ligesom jeg helst vil have tingene serveret ærligt, direkte og uden omsvøb, vil du sætte pris på disse råd.

Det er Costa del Sol og specielt Marbella, som er udgangspunkt for vores dyrtkøbte erfaringer, og selvom vi har rejst en del rundt i Spanien, er det i Marbella, vi har dannet os de fleste erfaringer og fået de fleste lærestreger.

Du skal sortere for at få en god start og et godt ophold

Det er selvfølgelig altid vigtigt at få en god start, når du flytter til et nyt land. I dette tilfælde Spanien, hvor personlige relationer gør hele forskellen.

Selvom dette er korrekt alle steder, er det endnu mere sandt, når du flytter til Marbella. Dels virker det spanske system ikke, dvs. det hænger ikke sammen, er tidskrævende og ulogisk, dels er Europa´s bedste klima attraktivt for alle typer, både de pålidelige og de upålidelige, uanset nationalitet.

Din evne til at sortere kommer derfor på prøve, og da de fleste nye tilflyttere ikke kender nogen, kan det være op til skæbnen, da ens vurderingsevner altid er sløret i fremmed terræn, hvem man støder ind i, og kvaliteten af selskabet vil præge ens oplevelser i Marbella mere, end man umiddelbart regner med. Dog kan du uanset hvad altid skabe en ny start, hvis den første ikke fungerede.

Jeg har hørt flere venner og bekendte sige, at Marbella er stedet, hvor de har mødt de bedste og de værste mennesker i deres liv, og selvom det for mig ikke er stedet, hvor jeg har mødt alle de bedste, men nogle af de bedste, er det ihvertfald stedet, hvor jeg har mødt de værste.

Der findes en grad af opportunisme og et fravær af moral, som overgår, hvad jeg tidligere har oplevet. Fraværet af velfærdsstat og støtteordninger kombineret med at folk kommer hertil fra hele Spanien, Europa og resten af verden for at prøve lykken gør, at folk er villige til at gå langt for at overleve selv. Pengegriskhed er udpræget overalt, men bestemt ikke mindre i Marbella.

Samtidig er det et meget socialt sted, hvor det er nemt at møde nye mennesker og have en fantastisk livsstil, hvis man holder næsen lige i sporet og holder fokus på, hvad der er vigtigt for ens egen familie. Der er ingen andre, der passer på dig. Ofte vil ens familie blive i hjemlandet, og uden venner vil man være på egen hånd. Efter noget tid finder man med en god kritisk sans få rigtige venner, og det vil give støtte.

Alle problemer synes at forsvinde som dug for solen

Du er kommet til et sted, hvor alle problemer synes at forsvinde, fordi solen skinner fra en skyfri himmel stortset hele tiden året rundt, og livet virkelig er skønt.

Du ser glade mennesker, der er på ferie og er selv betaget af solens eufori. Men du er stadig mere afhængig af andre end i Danmark, hvor systemet gør dig langt mere selvhjulpen. På godt og ondt. I gamle dage havde vi brug for hinanden i de svære og i de gode tider. Sådan er det stadig her, og det er faktisk pragtfuldt.

Der er en positivisme og en optimisme, som i høj grad kommer af, at solen skinner, og hvor basalt det end lyder, er det grunden til, at du, uanset hvad der er sket dagen forinden, er glad, idet du træder uden for døren. Livet leves uden for, og det skaber en friskhed og en åbenhed over for alt. Derfor skal man sortere, da kanalerne er åbne, og der er meget at sortere i, da man konstant møder nye mennesker, hvor end man går hen.

Tilliden til andre

Den anden er i princippet signifikant som det menneske, den anden er, men mange gange er folk fuldkommen ligeglade med dig, hvor råt og realistisk det end er for en blødsøden sjæl, der er opvokset i et samfund, som det danske, hvor alt bliver tænkt ind i den fælles samfundsmodel i en grad, hvor mange individer også bliver væk i det.

Den anden side af det, er de vel ligeså mange fine, selvstændige individer i Danmark, der kan håndtere at vokse på egen hånd, selvom diverse former for hjælp er en mulighed, der blot forbliver mulig og i de fleste tilfælde urealiseret.

Jeg elsker Danmark og mener, at vi er et ledende land i verden. Det er rigtigt, at mange andre kigger på vores samfundsmodel og tænker, at vi nærmest må være perfekte, sociale og bevidste.

Som danskere véd vi godt, at der er dynamikker i Danmark, som kan gøre det mindre interessant at bo i landet. Janteloven og den udprægede følelse af, at man har ret til at påvirke og styre andres liv, hører ikke til de forhold, jeg savner.

Man dyrker en anden side af sig selv i udlandet

Efter næsten 10 år sammenlagt i udlandet bliver det mere usandsynligt at vende tilbage permanent, hvorimod ferier, specielt jul og sommer, i Danmark bliver attraktivt.

Friheden og luften under vingerne ude i den store vide verden er enorm og skaber en passion og en følelse af eventyr, som er gennemtrængende hver eneste dag. Den bringer dig naturligt sammen med ligesindede – som dansker i udlandet er det ofte iværksættere eller ihvertfald åbensindende med samme mentalitet, man møder; alt er muligt, verden ligger lige foran vores fødder, og vi stopper ikke.

Gå ud og tag den, lad os mødes og grine sammen. Hjælpe hinanden, hvis vi kan, men aldrig stå i vejen for hinanden. Der er et uskrevet kodex mellem de fleste udenlandsdanskere. Man nyder hinandens selskab socialt, men passer sit eget og respekterer hinanden.

Jeg ville ønske, at vi i Danmark var sammen med hinanden på den samme måde, som danskere er sammen i udlandet. Det er en anden dansk kultur, vi har skabt i den internationale kultur. Der er højt til loftet, plads og rummelighed. Det er dét, der bringer os sammen uden for Danmark, udover vores stærke fælles baggrund. Særligt vores danske sprog gør det afslappende at være sammen. Der er mange ord og sætninger, der ikke behøver at blive sagt. Meget usagt ligger mellem linjerne, og det er fantastisk at kunne være dansk, men uden undertrykkelse og med fri himmel og intet loft. På den måde har vi danskere, der mødes i udlandet, rigtig meget til fælles, dels vores baggrund og kultur, dels at vi nu spiller på udebane sammen med et hav af andre folkeslag og kulturer.

Der er registreret 140 nationaliteter på kommunen i Marbella. Så det er multi-nationalt, men ikke på en måde så een religion eller eet politisk-kulturelt system terroriserer et andet, som man ser det særligt i Frankrig, Belgien, Holland og Sverige, til dels Danmark.

Moderne individualistisk livsstil i både gammeldags og kosmopolitiske Marbella

Den moderne individualistiske livsstil findes også i det kosmopolitiske Marbella, der består af 50% udlændinge og 50% traditionel spansk befolkning, som er mindst 20 til 30 år længere tilbage end det danske samfund eller for den sags skyld det internationale samfund i Marbella. Dette bliver også en del af charmen, da det mestendels er gode ting, vi har mistet nordpå i den periode; det er derfor interessant og relevant at forholde sig til dette som et positivt paradoks. At det gode og ægte, som kunne kaldes det gammeldags, altså stadig lever i bedste velgående i det til tider svære spanske system.

Det er traditionelt til pre-moderne – og godt det samme for det moderne og post-moderne har ikke medbragt megen varme, men effektivitet og individualisme. Sidstnævnte har sine fordele, men det er ikke altid fascinationen for livets uforudsigelighed og øjeblikkets passion, der styrer i et over-rationelt og velordnet samfund. Som det danske kan være.

Netop elementet af daglig uforudsigelig og ubekendte faktorer, gør livet til en dans og et eventyr her i syden. Når det gør ondt, gør det rigtig ondt. Når klaveret spiller, og det gør det jo, trods mange forskellige typer overraskelser, for det meste, er livet i Marbella ganske enkelt fænomenalt og horisontudvidende på flere planer, socialt og på tværs af kulturelle grænser.

Heldigvis er de kulturelle grænser, vi navigerer i her på stedet stadig præget af gensidig respekt. Enhver passer sit, og der er meget lidt velfærdsstat. Om man er venner eller bekendte eller blot ses, når man afleverer børnene i skolen eller henne i supermarkedet, er der en viden om, at enhver klarer sit, og sådan var det jo i gamle dage nordpå, hvor velfærdsstaten de seneste 20-30 år har medbragt meget godt og i de senere år mere skidt. Ihvertfald set fra mange individuelle perspektiver.

Når vi udlændinge møder de lokale spaniere som turister

Selv som turist skal du ofte koordinere med en lokal, f.eks. en gardner, en taxachauffør eller en politimand. Her vil de fleste være rimelig hjælpsomme, men ikke nødvendigvis tale engelsk.

Selvom den venlighed, du møder, mange gange kan være forbundet med at få penge ud af situationen (jo ofte sandt de fleste steder i et kapitalistisk samfund), er det stadig fair at sige, at almindelig god gammeldags venlighed også eksisterer og endda oftest i højere grad end i Danmark. Man kan opleve ligegyldighed over for udlændinge og decideret pengeafpresning, men også stor interesse og venlighed, særligt fra de ældre over for børn.

Generelt behandler man familier med respekt, da det er familien, der udgør kernen i det spanske samfund. Det aspekt elsker jeg ved Spanien.

Derimod har man ikke meget til overs for de mange løstgående cowboys, som kigger efter deres næste trip, hvad enten det er alkohol, stoffer eller kvinder.

De lokale spaniere er vant til at håndtere eller ignorere forskellige udlændinge. Der kommer så mange, at vi for flere spaniere er et nødvendigt onde på Costa del Sol. Vi kommer med pengene, hvilket også fremgår af de økonomiske tal (turistsektoren er den bærende i landet), og derfor er vi gode nok, men vi opfører os ofte ikke høfligt og følger ikke de lokale skikke, og bliver derfor også til irritation. Enten gider vi ikke, eller også kan vi ikke, da vi ikke har lært det. Man kunne godt ønske sig mere almindelig god opdragelse og respekt blandt udlændinge og kan af og til græmmes over at være “guiri” (øgenavn for folk med vores nordlige udseende). Samtidig skiller man sig også positivt ud med familie og en travl arbejdsdag.

Hønefulde og højlydte englændere ses ofte i bar overkrop i gaderne i ferieperioden, og det er hverken kønt eller værdsat for en traditionel spanier; særligt de ældre bliver kede af det og sure ved synet af sådanne typer i gadebilledet – her i Franco´s eget land. Hvor mere eller mindre nøgenhed er en naturlighed ved stranden er påklædning velanset på gader og i supermarkeder. Mange glemmer at respektere, at det spanske samfund er 20-30 år bagefter.

Man kan mene, at det er småting, sammenlignet med nogle af de udfordringer, man har med visse typer udlændinge nordpå, og som man stort set ikke har i Marbella – her tænker jeg på de kriminelle og fortabte, hvad angår høflighed, respekt og arbejdsomhed – men højlydte berusede og letpåklædte turister fra norden er ikke i høj kurs, bortset lige fra det øjeblik, hvor de betaler restaurationsregningen.

Når vi udlændinge møder de lokale spaniere som fastboende og professionelle

Een ting er at komme til Spanien som turist. Det kan de fleste klare med et Dankort og et smil.

Een anden ting er at bosætte sig i landet, og hvis man derudover skal arbejde, og specielt hvis man skal arbejde som selvstændig, bliver det absolut afgørende at være korrekt forbundet med de mest professionelle og pålidelige kontakter. Det spanske system er ikke transparent og fungerer langt fra ligeså effektivt som det danske. Det er korrupt og splittet op en række organer og institutioner, som ikke er ordentligt integreret. Derfor skal det samme stykke papir meget ofte præsenteres, cirkuleres og stemples flere steder. I disse institutioner, hvor man registrerer sig, herunder skat, borgmesterkontoret eller andre små offentlige enheder, er der korte åbningstider og generelt ringe service, sammenlignet med Danmark. Men igen man kommer langt med tålmodighed, ydmyghed og venlighed.

Derfor bliver de relationer man har på forhånd eller danner i den spæde start ofte symptomatiske for resultatet af det fulde ophold eller en stor del af det. Heldigvis kan man blive klogere og skifte spor senere hen, men det er så meget nemmere og bedre at starte rigtigt ud.

5 gode råd til, hvordan du kommer rigtigt i gang

1) Søg rådgivning hos danskere med lokal erfaring, privat og erhvervsmæssigt. Hvis du i forvejen kender nogle, som har betalt prisen og været det hele igennem, vil du helt sikkert kunne undgå mange faldgruber ved at lytte og lære af dem. Først og fremmest skal du forbindes med de rette mennesker. Dette vil spare dig for mange problemer og bekymringer senere hen.

2) Ideelt set kender man en lokal spanier, der er inde systemet, og som man kan have tillid til. Dette er påkrævet, hvis man skal drive sin egen virksomhed, da det offentlige system hverken er online eller indrettet til, at du selv skal kunne ekspedere din egen sag, rapportere og selvangive, som vi kender det fra Danmark, hvor alt til sammenligning er meget nemt, fordi vi med vores rationelle tankegang er usædvanligt gode til at lave systemer. Derimod reagerer vi ikke altid i alle henseender som mennesker. Der kan vi ind imellem lære noget.

3) Undgå at have blind tillid til nogen og tro ikke, at alt kører perfekt blot, fordi du betaler dine regninger til den eller de, der arbejder for dig eller hjælper dig med en sag. Der er kun een, der er ansvarlig, og det er dig selv, og du skal selv tjekke op løbende, så du véd præcis, hvor du står.

4) Du skal udvikle en anden form for tålmodighed, da visse ting, specielt alt hvad der er forbundet med det offentlige tager længere tid, men alting med måde. Du skal ikke være for tålmodig, da det er, når du selv presser på for at komme i mål, at tingene sker. Et lille men godt råd er diskret at medbringe en æske chokolade i forbindelse med besøg i offentlige institutioner. Ved at takke for en god og professional service, kommer du som regel længere end ved at brokke dig. Spanierne er ømskindede over for kritik, da de modtager meget af den, særligt fra udlændinge. Derfor er samarbejde som altid den bedste vej frem.

5) Lær at begå dig på spansk. Selvom du kan komme meget langt med engelsk i Marbella og mange udlændinge derfor aldrig lærer spansk, vil du stå meget stærkere ved at tale sproget. Du bliver mindre snydt og mere respekteret.

/MJ