Appreciative Inquiry og Systemisk Metode (Martin Juncher Jensen)

Tango
To succeed together

Appreciative inquiry og systemisk metode
– med supplerende teori og praktiske notater.

Det heliocentriske princip.
Mennesker og sociale systemer udvikler sig hen imod de mest lovende fremtidsforestillinger. Med udgangspunkt i AI véd vi, at der ligger magi og glæde i at arbejde med udvikling. Bateson: Udfordring i moderne (uddannelses-) systemer at tænke nyt og anderledes. Hårfin grænse mellem ”fear and excitement”: Gå ud i det ukendte og find en ny sikkerhed. Hvordan etablerer vi en for kunden hensigtsmæssig samarbejdsrelation?

Intet gives ontologisk status.
Intet eksisterer i sig selv. Sociale relationer er grundlaget for, hvordan vi skaber vores verden. Vi danser med vores omverden på forskellige måder, afhængigt af vores personlige præferencer. Samspillet med omverdenen er afgørende for, hvordan omverdenen forstås. Vi kommunikerer hele tiden: Vi kan ikke, ikke kommunikere.

Undersøgeren accepterer alle historier.
Undersøgeren accepterer alle historier som lige rigtige ud fra personers egne præmisser: Vi kan kun forstå verden ud fra vores egen subjektive, selvrefererende ramme. Mening, respons, følelser er knyttet til den diskurs, vi agerer i følelses- og handlingsmæssigt. At overveje, hvad en anden ville tænke om noget, inviterer til, at vi sætter os i andres sted (dyadiske spørgsmål). Hvordan er deres evne til at kommunikere inden for rammerne? Hvordan mestrer de situationen? Hvordan har de forstået rollerne? Hvilken dans danser jeg, og hvilken dans danser de andre? Hvad er vores respektive forudsætninger for at danse, som vi gør? Hvordan tolker vi vores dans ind i den sammenhæng, vi agerer i i øjeblikket? Hvilken dans er vi i gang med at danse? Kan vi koordinere med hinanden på dansegulvet? Hvilke regler har vi brug for? Hvad er kriterierne i forskellige sammenhænge? Kan vi skabe mulighed for, at der er forskellige måder at danse på og ikke én rigtig? Hvordan kan vi tillade os at kommunikere? Skal vi udvide de begreber, vi kommunikerer med? Meningen kan genforhandles inden for rammerne.

Undersøgeren kortlægger sammenhænge.
Undersøgeren søger ikke at finde sandheden, men derimod at kortlægge sammenhængen og afdække kontekster: I hvilken kontekst lever vores problem? Hvad sker der i de situationer, hvor problemet ikke bliver til noget? Hvilke ressourcer bruger du der? Hvad er det mindste, du kunne gøre, der vil skabe en stor effekt?

Undersøgeren er en del af undersøgelsen (Niels Bohr).
Mennesket, der erkender, er en del af dét erkendte. Iagttageren kan ikke iagttage noget uden samtidigt at iagttage kriterierne for egen iagttagelse. Al iagttagelse er også selviagttagelse. Der er ikke megen sammenhæng mellem viden, og det vi kigger på. Fra første til anden ordens kybernetik. Påvirkning contra undersøgelse.

AI adfærd kommer af meningsfulde og værdifulde intentioner.
Dette skal undersøgeren anerkende, hvorefter der kan skabes nye adfærdsmønstre. Hvilke ting ville jeg ikke undgå at komme til at holde af ved at være sammen med jer? Hvad er I selv så stolte af, at I gerne vil bevare det? Hvad beundrer I mest ved…?…hos de andre? Hvad er det første I kommer i tanker om, at vi kunne få noget ud af? (inviterer til at relationel tænkning).

Social konstruktion i praksis.
Gregory Bateson: “Min verden frembringes i den proces, jeg frembringer den”.

Vi konstruerer selv vores egen virkelighed.
Relation mellem “positiv emotion and positiv action” (David Cooperrider).

Pygmalioneffekten.
De forventninger, vi møder andre med, er med til at gøre dem til dét, de er (selvopfyldende profeti).

Placeboeffekten.
Forventningen om en positiv og helbredende virkning kan i sig selv fremkalde menneskets selvhelbredende kræfter. Positiv emotionel, indre dialog (positivt selvbillede og syn på andre).

Kulturel vitalitet.

Heliocentrisk syn er den vigtigste forklaringsvariabel for at forstå kulturel evolution (Polak). Metakognitiv kompetence.

Socialkonstruktivisme.
Sammenhæng mellem den fysiske verden og ens tanker contra socialkonstruktionisme (“papirsposetanken”): Organisationer er levende, menneskelige konstruktioner. Mennesker skaber i langt højere grad end tidligere antaget deres egen virkelighed, herunder organisatoriske virkeligheder

Bedre relationer og bedre kommunikation.
Vi skaber bedre relationer ved at ændre kommunikationen og bedre kommunikation ved at ændre på relationerne.

Vi udforsker historier.
Vi udforsker de tavse historier om relationer, kontekster (relationer mellem kontekster / historier) og drømme. Find drømmen bag et evt. problem. Hvad er det du drømmer om kunne lade sig gøre? Hvilke værdier drømmer du om, at andre snakker om, I har?

Vi gør det implicitte explicit.
Genopdager fortiden eller forlader fortiden og søger ind i en ny sproglig virkelighed – hvilke ting gør, at vi er havnet dér, hvor vi er? Gør det implicitte eksplicit!

Sproget skaber vores virkelighed.
Vores sprog kan ikke operere uden for egne grænser – vi kan ikke konstruere eller erkende noget, som vi ikke har potentiale til. Organisationsudvikling består ofte i at introducere nye metaforer, hvorigennem virkeligheden opfattes i erkendelsen af, at vi taler forskellige sprog og forstår noget forskelligt ved det samme.

Systemisk metode.
Udvid det betragtede system, find det mønster, der låser systemet fast. Introducér historier, der kan transformere systemet. Brugen af sproget betyder meget for, hvordan vi kommunikerer med hinanden, og hvordan vi opfatter verden. Vi laver strukturelle koblinger mellem os selv og verden via sproget. Sproget tilbyder et forandringspotentiale: I den anerkendende diskurs findes ord som fremdrift, potentiale etc.

Det er vigtigt at værdsætte forskellighed.
Med kommunikations- eller samspilsmetaforen træder vi ind i et rum af mangfoldighed. Forskellige historier i spil.

Hvad tager du med fra fortiden?
De ting, man tager med fra fortiden, bør være de bedste.

Der er altid noget, der fungerer.
I ethvert system, organisation eller gruppe er der noget, der fungerer.

Dét, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed.
Ofte fokuserer vi mere på de historier andre fortæller om os, end de historier, vi fortæller om os selv (P. Riceur).

Der er mange virkeligheder.
Virkelighed bliver skabt i nuet, og derfor er der mange virkeligheder.

Systemiske teorier.
Vi skaber vores verden i mødet med hinanden. Studiefeltet er relationen til omverdenen – samspilsmetaforen vs. adskillelsesmetaforen: “papirsposen”: Luhmann – og dog. Det hjælper ikke at have nogle kompetencer, hvis de pga. den forkerte kontekst ikke kan bringes i anvendelse (fx en kirurg i et fængsel). Ledelse bliver et relationelt anliggende.

Der findes mange forskellige epistemologier.
Episteme = sandhed. Logos = viden eller læren om og bygger fx på autopoesis. Aristoteles: 3 verdener: den fysiske verden: theoria, den sociale verden: praxis (moralske forpligtelser), poesis: det menneskeskabte: ingeniør, poesi etc. (moralsk forpligtelse til at gøre det bedre).

Spørgsmål påvirker en proces.
I en proces, hvor der stilles spørgsmål til et system, organisation eller gruppe, vil der ske en påvirkning.

Forskning i fremtiden.
Mennesker har mere selvtillid, når de forsker i fremtiden, hvis de tager udgangspunkt i en virkelighed, de kender og som fungere.

Sprogspil – overskudssprog.
Sætter livskraften fri og skaber et ordforråd fyldt håb og liv – et overskudssprog.

Bevægelse i forskellige retninger.
Det er tilladt at medlemmerne bevæger sig sammen og i hver sin retning.

Engagement til forandringskommunikation.
Hvilke ressourcer kan engagere mennesker til forandringskommunikation?

Man er medskabende.
Det giver frihed til at gøre sit bedste, når man erkender, at man er medskabende i forhold til nutid, fremtid og fortid. Det giver fornemmelsen for underet i livet, de mirakuløse og livgivende oplevelser, mening og retning.

Åndelige historier.
Spiritualitet er vigtigt, når vi arbejder med konstruktionisme – vi har behov for åndelige historier for at begribe virkeligheden og for at finde formål med vores udvikling.

Appreciative Inquiry definition af “modstand”.
MOD-STAND er mod til at have et standpunkt, der er anderledes. Modstand = en invitation.

/Martin Juncher Jensen

Systemic Change
Appreciative Inquiry
Change Management